Hvor mange borgere og børnefamilier ved intet eller meget lidt om, hvordan de styrer deres privatøkonomi?


Vi skønner, at over halvdelen af hver eneste generation har ingen - eller meget lidt - viden om at styre deres privatøkonomi og husholdning.


Vi skønner, at flere hundredtusinde borgere og børnefamilier ligefrem er »privatøkonomiske analfabeter«, der absolut intet ved om privatøkonomi og husholdning.


Vi skønner, at over 90 pct. af landets borgere og børnefamilier ikke lægger et budget for deres privatøkonomi og husholdning - de »styrer« deres privatøkonomi efter »Gefühl« og »laissez-faire« principper.


Vi skønner,

  • at langt over én million borgere og børnefamilier har en meget begrænset privatøkonomisk indsigt,
  • at over én million borgere og børnefamilier har midlertidige eller permanente privatøkonomiske problemer,
  • at over to millioner borgere og børnefamilier ikke ved, hvad et budget er - de kan ikke lægge et budget, og de kan ikke styre deres privatøkonomi og husholdning efter et budget,
  • at over to millioner borgere og børnefamilier ikke kender til betydningen af opsparing - de lever fra dag til dag med de penge, der er - eller ikke er,
  • at over to millioner borgere og børnefamilier ikke kender til begrebet likviditet og likviditetsstyring - det gør dem sårbare,
  • at over to millioner borgere og børnefamilier intet ved om at skabe sig et fornuftigt indkøbs- og forbrugsmønster - de sparer ikke på husholdningen, og de handler forkert ind og alt for dyrt,
  • at mindre end 10 pct. af landets borgere og børnefamilier lægger et budget og styrer deres privatøkonomi efter budgettet,
  • at mindre end 10 pct. af landets borgere og børnefamilier har fuldstændig styr på deres privatøkonomi og har en økonomisk strømlinet husholdning.


Langt de fleste borgere og børnefamilier kunne få mere ud af deres privatøkonomi og husholdning, end de får i dag.

 

Du bør skabe dig en bæredygtig privatøkonomi og husholdning.